Sprogarbejdet i Daginstitution Buldervang
Vi bruger Sprogtrappen til at vurdere hvor barnet/børnegruppen er i sin/deres sproglige udvikling.
Ud fra vurderingen planlægges det sprogstimulerende arbejde og pædagogikken. Sprogtrappen er udviklet af Pia Thomsen
Sprogtrappen laves på alle børn hvert halve år.
Sprogtrappen anvendes som brobygning mellem vuggestuen og børnehaven, så barnets sprog bliver bedst muligt understøttet i skiftet.
3 måneder efter børnehavestart udarbejder vi den lovpligtige sprogvurdering med afsæt i sprogtrappen.
I forbindelse med den gode overgang fra dagtilbud til 0.klasse.
Der udarbejdes og udføres en handleplan specifikt for de børn der har brug for en særlig sprogstimulerende indsats.
Vi har et tværfagligt samarbejde om sprogstimulering med sprogkonsulenter, logopæder, psykologer og sprogskolen for småbørn.
Derfor er sprog vigtigt
Børns sprog har afgørende betydning for en række forhold. Sproget giver dem mulighed for at udtrykke sig, danne relationer, indgå i fællesskaber og indsamle viden – og på længere sigt har det betydning for, hvordan de klarer sig i skolen og i livet. (kilde: EVA Pia Thomsen)
Et barns muligheder, særligt et helt lille barn, for at udvikle sproget er stærkt afhængig af, hvordan barnet bliver mødt i samspillet med den voksne. De særlige faktorer er fælles opmærksomhed, respons og feedback på pludren, pegegestik og ord, hvor legen indeholder kommunikation og sætninger.
De 7 sprogteknikker v/ Pia Thomsen
1. Imiter barnet
2. Udvid barnets sprog (gestik, ord eller sætninger)
3. Tilføj et nyt element til barnets sprog (gestik, ord eller sætninger)
4. Hold fokus på barnets interesse – johh, du kan godt eller talt om superhelte m.v.
5. Hold laaaaaaaaaaaaange pauser (tæl til 18 eller 30) og bevar øjenkontakten med barnet.
6. Samtaler med 5 turtagninger (1 turtagning, barnet siger noget – 2 turtagning, voksen siger noget).
7. Kommenter hvad barnet laver. Spørg mindre. Vær nysgerrig, udforskende og motiverende.
Eksempler på Sprog i hverdagen
- Når vi har samling i børnegrupperne, har vi fokus på sproget. Hvis vi har teamet farver – vil vi snakke om farverne på forskellige måder. Vi vil synge sange om farver, have farverne konkret tilstede, snakke om hvilke farve tøj børnene har på.
- Ved måltiderne. Vi spiser i små grupper, hvor vi sætter ord på alt hvad vi gør. ” Vi du have en kop? Nu hælder jeg mælk op til dig. Vi snakker om hvad der er i madpakken m.v.
- I garderoben har vi fokus på den nærværende dialog. Vi sætter ord på det barnet er i gang med; som at tage strømpen af, blusen på, bukser på m.v.
- På badeværelset bruger vi sproget til at guide barnet i handlinger, når tøjet skal af og på, vaske hænder og så videre. Det er et godt tidspunkt at sætte ord på det vi gør og øve kroppen og tøjets begreber.
- På legepladsen sætter vi ord på legens handlinger og genstande – og børnenes samspil.
- På ture vi går i mindre grupper, hvor vi snakker om hvad vi ser på turen. Hvis vi har tema om naturen, snakker vi om, hvad vi ser i naturen, farve og former på blade, sten samt dyrenes navne og lyde.
I Læringsgrupperne arbejder vi i temaer. Vi tænker sproget ind i forhold til de øvrige læringsprocesser.
Metoder:
De 7 sprogteknikker
Dialogisk læsning, hvor vi leger med sproget. Struktureret læringsgrupper. Her er der balance imellem et tema med tilrettelagt overordnet lærende leg og at følge børnenes spor
Samtaler i hverdagen, hvor vi fokuser på de 7 sprogteknikker
- Tosproget
- Læringsstile, forskellige kropslige tilgange til læring
- Verbal/ non verbalt sprog
- Literacy, tilgængelige tal/bogstaver
- Rim og remser
- Krop og bevægelse
- Musik og sang
Pædagogiske tilrettelagte forløb for børn, der ved sprogvurderingen behøver en indsats.
Benævn altid barnets initiativer og benævn dig selv, så bliver du en tydelig og lærende voksen for barnet.