De Små Solstråler - Modtagelsesstuen
Hos de små solstråler er vi de yngste i huset. Vi har derfor oftest vores første møde med daginstitutionen. Denne start vil vi gerne opleve som en tryg, rolig og omsorgsfuld start på vores indgang i fællesskabet. Vi starter derfor i et lille fællesskab med jævnaldrende, hvor vores forskellige behov for soverytmer, måltider, samspil etc. understøttes. Vi indgår i dagen igennem forskellige sproglige samspil med voksne og børn, så vi stille og roligt kan udvide vores opmærksomhedsfelt. De voksne inspirere til samspil på mange forskellige måder.
 
Vi inspireres af hinanden ved, at følge hinandens pege- og blikretninger og have opmærksomhed på det, vi er sammen om. Vi holder formiddagssamling, hvor de voksne inspirerer os med måltidet og tema-periodens sange/rim. Under måltiderne foregår der en vekselvirkning mellem børn og voksne, hvor de inspirerer hinanden i dialogen under aktiviteten.
I Læringsstationen på stuen leger vi de samme lege fra periodens tema med gentagelser over dagen. Så vi bliver styrket i legen og genkender og udvider legen. Fx at bygge klodser. Vi kender lyden af klodser, stabler klodser, henter klodsen, når vi hører “kan du finde en klods mere?”
Under skiftesituationen indgår vi i et en-til-en samspil, hvor vi snakker, synger om det, der giver mening i samspillet og holder øjnekontakt.  

Vi, de små solstråler begynder nu at udpege mennesker og genstande. Vi øver os i dialog ved at lytte og pludre og gør os erfaringer med at sortere i talestrømmen af ord. Dette viser vi ved at kigge på den genstand det tales om. Vi starter ofte med konsonantlyde fx "ba, ba", "bi, bi", ma, ma". D, b, m, n er de første lyde, vi kobler sammen med vokaler. Denne pludren udvikler vi til sludren, så vore lyde, nu kan lyde "ne, ni", "da, de", Me, ne" osv. Som bliver til ord i vore omgivelser. I formiddagssamlingen synger vi fagtesange som understøtter periodens tema og understøtter jeres børn bidrag til samspil.

Vi forstår tilbagevendende lyde og lytter til omgivelserne. Vi kan reagere fx glad for, at vi skal spise mad. Vi forbinder kendte lyde med handlinger, så når vi hører "kom, vi skal spise mad", går/kravler vi mod højstolen. Vi kan høre lyden af madvognen, som kommer eller finde koen, når der bliver sagt muh og så skal vi synge "Jens Petersens ko". Vi kan godt lide at læse bog og finde genkendelige billeder. Vi udvikler vores lyde til to-ords-ytringer, som “hva det”, “mere mad”, som vi understøtter med mimik og pegning. 
Vi prøver os aktivt frem med at sortere lyde og gør vore egne forsøg på at efterligne andres lyde. Vi koder hele tiden handlinger og ord sammen, særligt i al det nære og det, vi holder af. fx sut, bamse, klud, mad etc.
Vi er i dialog, sætter ord og tegn på omverdenen og guides gennem ord og sprogunderstøttende tegn i dagligdagen i vuggestuen.

De store solstråler (De første spirende venskaber, selvhjulpenhed og legelæringsgrupper)
Hos de store solstråler har vi ejerskab af vores hus, vi er landet og er klar til flere udfordringer. Fælleskabet får nu større betydning, da vi nu har interesse for hinanden og øver os i at lege sammen, vente på hinanden og snakke sammen. Vi vil rigtig gerne hjælpe til og samarbejde og forstår nu, at ytre flere og flere ønsker fx at hente madvognen, hvad vi gerne vil lege med, sætte grænser og hjælpe en ven i nød. Vi bruger sproget hele dagen og vi indgår i mange forskellige sproglige samspil med voksne og børn i forskellige læringsmiljø. Dette udvider vores opmærksomhedsfelt til endnu flere samspil, hvor vi inspireres af hinandens handlinger.

Under formiddagssamling er vi i dialog omkring måltidet og tema-periodens sange/rim/historier. Vi er glade for sange/fortællinger og vil gerne lege med ord fx ved rim, remser, små historier og sang. Vi nynner, gentager ord og fortæller små versioner af det, vi hører. Vi begynder også at kunne tale om symboler, så der også opstår dialog om ting som ikke er tilstede, fx “min far er kørt på arbejde” 

I læse-lege-grupper deler vi os i mindre grupper. Her læser vi dialogisk læsning, synger og leger med vores tema. Vi deltager og byder gerne ind i læse-lege-gruppens aktivitet. Vi bliver styrket i samspillet, hvor vi gennem gentagelser med nyt, får udvidet vore ordforråd og sociale kompetencer til at indgå i dialog Fx læser vi i dialog om “Kaj og gummistøvlerne”. Bagefter finder vi gummistøvler og laver vi selv en vandpyt med vandforstøver og gør som Kaj.
Under aktiviteten gentager vi de samme ord, mange gange i dialogen, som danner en sætning fx “Kaj” “hopper” “Vandpyt”. Disse ord bliver til “Kaj hopper i vandpytten”. Efterfølgende leger vi historien - vi hopper fx på skift i vandpytten og spørger hinanden fx “Lotte, vil du prøve at hoppe i vandpytten?”. Dette tager vi med i den frie leg, hvor vi leger vore fortællinger og bygger små lege op.

De 4 ældste solstråler går 2 gange om ugen på besøg i børnehaven. Her ser de og snakker om, hvad børnehave er og går selv i dialog med børnehavebørnene og de voksne. Her opleves nu en ny verden af at lege sammen og vigtigheden af kammerater spirer. 

Sproget tager fart op mod de 3 år, så vi udtrykker os mere og mere forståeligt. Vi kender mange navneord og udsagnsord og udvider vore to-ords ytringer som “mer mælk”, “kom med”, “hva det?” til sætninger og spørgsmål, pludselig følger intonationen også med. Der leges med ytringerne og ord, som bliver til ikke-grammatisk korrekte, men meningsfulde sætninger. 
Vi begynder fx at forsøge os med små nægtende sætninger, hvor “nej” og “ikke” bruges. Vores sætninger begynder at indeholde “en” og “et” foran navneord, der leges med flertalsendelser, som at lave kage eller kager. Også stedord får en plads, her bruges oftest jeg, mig, min, mit eller ens eget navn, når man skal omtale sig selv, det er ikke altid det rigtige stedord, men det giver mening.
Ord som “du” og “jeg” kommer senere, ligesom at fx dobbeltkonsonanter kan være svære lyde, vi øver os, vi siger fx ofte “då” for “stå”, men vi udtaler nu også m, n, p, b, t, d.
Vi har en forståelig sammenhæng, vi er glade for lege med og bruge sproget til at indgå i meningsfuld dialog. 

Videre kan du læse om den mere pædagogiske tankegang bag vores sprogarbejde, som er en stor del af vores pædagogiske læreplan.

Natur og naturfænomener

• Kompetence for krop, rum og naturen - intelligens for naturklog. Vi gør os sansemotoriske erfaringer af krop, rum, form, lyd og følen i den udstrækning motorikken tillader det.
• Vi lokaliserer lyde og kigger efter den. Vi undersøger alt i vores omgivelser med mund og hænder. Vores mundmotorisk udvikles til at vi kan puste sæbebobler.
• Vi undersøger og udforsker, gerne ting i naturen. Vi mærker, smager og kaster og afprøver forskellige objekter. Vi er også begyndt at pege og sige "se".
   

Opmærksomhed og leg 

• Sensotorisk leg
• Vi begynder at lege (de kan tilsyneladende virke formålsløst). vi kan sidde en sommerdag og rykke i græsset. Det er handlingen der er i centrum, da den stimulerer sanserne.

 

Tid og rum

• Vi har en begyndende opfattelse af rum, vi stabler forskellige klodser. Vi begynder at udvise tålmodighed og utålmodighed. fx ved bleskift. Vi sætter ord på ting vi har mødt før, fx træet på legepladsen.
   

Forhold til naturen

• Den levende natur - vi støder på mange kryb og kravl på legepladsen fx mariehøner, snegle eller bænkebidere, som vi fascineres af.
• Handlinger - vi begynder at bruge enkelte redskaber til at undersøge ting med, fx pind i vådt blad. Det er handlingen, som er i fokus, ikke resultatet af undersøgelsen.
• Begreber/handlinger - vi kan finde kendte ting. fx find koen, find ræven eller hvad siger koen? vi benævner dyr og dyrelyde.
   

Kultur og kulturelle udtryksformer

Æstetisk erkendelse

• Egen kulturskabelse - vi begynder selv at skabe kultur gennem "måder at være sammen på", fx særlige ritualer ved sovetid, titte-bøh leg med tørklædet, sidder lige lidt på skødet når jeg lige er stået op inden jeg leger, giver fagter til en sang, vi synger sammen. 
• Skabe sig - vi eksperimenter med os selv, sanser verdenen gennem impulser, følelser og tanker. Vi gør det som falder os ind og skaber derigennem identitet.
• Sanseintegration - vi koordinerer nu bedre og bedre, så hånd, følesans, øje og bevægelsen, den tilpassede muskelkraft og håndens motorik. Nu rækker man ud efter legetøj og undersøger dets muligheder. Vi kan sætte spontane streger på papir (sanse oplevelse af at sætte spor) eller tegne i den spildte mælk
• Sansende og motorisk leg - vi udfordrer vore sanser og indgå gerne i udforskning, rytmik, bevægelse, leg etc. Den ukontrollende sansning vi leger med, rører, mærker, ælter, stabler, trykker materiale mod sand, maling, klodser, ler - når vi bliver rørt af noget som gør indtryk siger vi "se"

Leg, fiktion og drama

• Parallelleg
• Handling og bevægelse - hele kroppen bruges
• Synkronlege -  gør som de andre
• Leg og imitation - imitere adfærd
• Før-rolleleg - lade som om at man fx køre i bil, laver mad, leger oplevede ting selv.

Kulturel viden og værdier

• Identifikation - barnet forsøger at forstå omsorgspersoners holdning, værdier og normer fx hvis de ser forbavset ud, kan indgå i større børns leg som statist, vil gerne være med og opføre sig på "den rigtige måde"

Sang og musik som kommunikation

• Spontansang -  indadvendte sanglyde, når barnet leger med dukker eller biler eller råb og lyde, når det leger grovmotorisk.
  Vi synger brudstykker af kendte sange/melodier spontant i vor leg fx Mester Jacob
• Musikalsk fantasi, viden og værdier - vi imiterer hørte musikalske lyde, rytmer toneskift i stemmelyde og de første ordlignende lyde.
  Vi vil gerne have kropskontakt ved sang og rytmiske bevægelser - dette giver os tryghed til at opfatte stemmenuancer og rytmer, vi tager dem til os og gentager dem.
  Vi prøver at synge med
  Vi øver os på rytmer og vil gerne lave lyde.
   

Musikkenshåndværksmæssige side

• Vi vil gerne lave rytmer med legetøj og slår slagrytmer med legetøjet eller rasleæggene.
• Sangen udvikles med lyd, ord og krop. Vi deltager gerne i små rytmelege, hoppelege og instrumentlege. 
• Vi anvender forskellige deltagelsesstrategier - efterlignende, identificerende, tilføjende eller modtagende, hvor vi iagttager og senere eller derhjemme viser os.

Billedvirksomhed

• De første spor - første skriblerier er en sanselig begejstring
• Billede sproglig
• Barnet kan nu samle farven op med kan ikke føre farven.
• Tilfældige mærker, den krumme og den lige, frem og tilbage, ukontrolleret skribleri

Sociale kompetencer

• Social adfærd
• Gensidighed, fælles opmærksomhed - kontakt ved at række ting frem - give og tage-leg
• Vi kan koncentrere os om flere ting ad gangen, fx lege tit tit bøh, værsgo-tak
• Kan bede om hjælp med blik, lyde, fagter. følger den voksnes blik,  ryster på hovedet, sige nej, gentager hvad ting hedder.
• Afprøver  og lærer hvordan barnet er i stand til at påvirke sine omgivelser fx ved at være samarbejdsvillig eller trodsig. og oplever hvordan barnets handlinger og følelser påvirker de andre.
• Barnet lægger mærke til hvordan den voksnes mimik, kropsligudtryk, følelser, konkrete reaktioner på dens væren og gøren.
• Sociale kompetencer.
   

Social kommunikation

• Pege når vi vil kommunikere, udtrykker ønske om at dele opmærksomhed. Giver ting som vi kan være fælles om fx Giv-ta' leg. Vi kan ryste på hovedet og sige nej som benægtelse.
• Barnet bruger også blikket for at få opmærksomhed.
• Gestus, vi kan symbolisere verden, vi rækker armene ud for at vise en flyvemaskine, puster for at fortælle ovnen er varm, eller lave ansigt udtryk som passer til historien fx sur 
• Vi kan også give svar som at tage håndfladerne opad "det ved jeg ikke", vinke med den ene hånd "farvel"

Socialisering

• Normer, mønstre og regler - vi oplever at nogen bekymrer sig om os, vi får omsorg, trøst og der bliver reageret på vore signaler, så vi lagre et positivt adfærdsmønster. vi er derfor som oftest glade og signalerer initiativer og ønsker. 
• Vi kan deltage i små kendte legerutiner som tit tit bøh, giv ta' leg - korte overskuelige lege.
• Vi vil gerne gøre al det de voksne gør, vi vil gerne hjælpe. Vi kører madvognen i køkkenet, lægger klud og hagesmæk på vogn, fejer gulvet og går med i vaskerum og henter vaske. Vi kan hjælpe med at lægge sammen.

Social tænkning

• Vi spejler os i vore omsorgspersoner og tager stilling til hvordan vi skal reagerer på al det ukendte.
• Vi begynder at forstår at andre mennesker har bevidsthed, tanker og følelser. Barnet har gensidige lege som det tager initiativ ved fx at kramme bamsen og gi bamse, så du kan kramme den, eller skiftes til at bygge tårn eller rører ens arm, så man kan gøre det sjove igen.

 

Personlige kompetencer

• Selvfølelse - Selvværd, barnet begiver sig ud i forskellige nye udfordringer motorisk, sprogligt og kommunikativt.
• Barnet begynder selv at være glad for egne præstationer og søger at dele glæde ved "se mig".
• Barnet er bevidst om sine præstation og siger måske "se mig" "mig ka" "ka selv"
• Vi tør at begå fejl for at rejse os og prøve igen, eller hente hjælp, når der er brug for det.

Følelser

• Jeg forstår mig selv som en selvstændig person og kan rumme at være sammen med andre. Jeg påvirkes andres følelser og stemninger i rummet
• Jeg kan rumme forskellige følelser og er interesseret i andre og at lege med andre. Jeg kan vise medfølelse fx hvis andre barn er ked. Jeg kan oftest magt adskillelse fra mine forældre fx efter afleveringssituation.

Tilknytning

• Jeg udforsker verdenen mere og mere. Samtidig med at jeg sikrer mig at mine primære omsorgsgiver er i nærheden og kan kontaktes, her finder de beroligelse og bekræftelse til at fortsætte udforskningen. Jeg er også opmærksom på de ukendte og ser mennesker omkring mig an.
• Jeg har en tryg og organiseret tilknytning, dets ses ved at jeg har en god balance i at turde udforske mine omgivelser og kan søge hjælp og trøst. Jeg leger og kontakter børn og voksne på en hensigtsmæssig måde. Jeg tør udtrykke følelser fx stolthed, når noget lykkes, vrede, når noget går mig imod og kan søge trøst. Jeg inviterer til fælles opmærksomhed med børn og voksne.

Mestring

• Det intersubjektive selv - de første ordlyde viser sig fx ma-ma når det er tid til mad.
• Det talende selv vil gerne dele oplevelser og erfaringer, og meddeler med flere og flere ord.
• Vi bygger op, river ned, sætter ting sammen, stabler, putter i kasse og tømmer skabe. Kan sige til og fra. Ved enten at sige "vil ik" vender sig bort, kravler/går væk og siger til når der er et initiativ, jeg gerne vil være med til at udforske.

Læring og udvikling

• Samforståelse: jeg kan inddrage andre i legen ved at se over på dem og dele glæde med dem.
• Samforståelse: jeg begyndelser at kunne følge andre hensigter. jeg kigger efter det der bliver peget på og peger også selv. jeg kan give ting til andre, forventer dog straks at få det tilbage. Jeg tager initiativ til dialog, spørger med øjenkontakt, kropssprog og begyndende sprog "hva` det?" og udvider mit ordforråd.

Oplevelse af sammenhæng

• Jeg eksperimentere og udforsker verdenen. fx hvor langt skal man række ud for at nå noget? Hvad sker der når jeg skubber min tallerkenen ud over bordkanten? Vi har udviklet begreb om at ting ikke er forsvundet, fordi det ikke kan ses. vi leger derfor fx under stofbleen.
• Vi giver knus til nære omsorgspersoner og kammerater. Vi eksperimenter med det vi har lært og finder nye måder at gøre det fx nye måder at bygge klodser, nye måder at være sammen om legen. 
   

Krop og bevægelse
Årsag og virkning

• Barnet ved dets handlinger kan få ting til at ske. fx bolden triller, hvis man skubber og legetøjet siger noget hvis man trykker på det.
• Jeg kan udføre handlinger, som kræver 2 hænder. Jeg kan udføre fysisk handling uden visuel opmærksomhed. Det kan være at kravle ned fra stolen, mens man holder øje med om et andet barn tager det yndlingslegetøj, man gerne ville lege med. Vi tilegner os nye ukendte bevægemønstre fx at kravle op i sandkassen, køre på scooter, så vi pludselig kan gøre disse ting helt uden at tænke over det (automatiseret).

Sansemotorik

• Vi øver os i bevægelse strategier. Vi ruller, kryber, rumpe for at komme rundt i vore omgivelser, som har fanget vore opmærksomhed, fx en åben låge. Vi kan rulle rundt fra rygliggende til at komme op at sidde. Vores siddende balance er mere sikker nu. Vi begynder også at rejse os ved møbler, legetøj og andre steder hvor vi kan. Vi går sidelæns, står selv og slipper et øjeblik.
• Vi går selv rundt, gangen kan stadig godt være en smule usikker. Vi eksperimenter  og øver os i at gå udenom ting, stoppe op osv.
• Vi begynder at øve os i at kravle op, løbe, samle ting op fra gulv uden at falde, hoppe (fjedre i knæ). 
• Vi tumler på legepladsen, oplever forskellige underlag og øver os i at holde balancen, gynger, køre på køretøjer og kravler i sandkasse og mere.
• Vi begynder at have ord for egen krop fx øje, næse, mund.

Finmotorik og sansning

• Barnet er meget optaget af det, det ser hører og mærker. Opmærksomheden er fanget af noget, men ofte kun så længe det kan se, høre og mærke det.
• Ser og peger
• Smager, savler og laver lyde, at lege er at lære, vi begynder selv at ville spise, hænderne taler, eksperimenterer og øver videre. Vi kan selv føre ske/gaffel op til munden, når den voksne har puttet mad på den. Vi er de små pilfingre, bladre i bøger, river i papir, skiller ting og sager ad, tømmer køkkenrullen.
• Mad er fortsat noget børn gerne vil lege med. Vi kan spise med gaffel og ske og selv drikke af kop. Vi kan hjælpe med selv at tage vores tøj af (strømper, huer, vanter, lynlås). Når vi er 2 kan vi selv tage trøje og bukser af.
• Vi eksperimentere med at putte ting ind i hinanden, sætter duplo klodser sammen, bygger op, hælder fra beholder til beholder, forsøger at få stor klods igennem lille hul. Lege med puslespil og put i kassen.
   

Motorisk leg

• Barnet kan godt lige tyndekraft, vælte tårne, se sæbebobler dale ned, se skeen falde på gulvet - igen og igen.
• Observerer intenst, hvordan en kop væltet mælk spreder sig ud over bordet, skubber rundt på ting, gerne med hjul under, stoppe ting ind i hinanden eller sig selv ind på hylden, ned i kassen eller ind i hulen.
• Vi øver os i selv at spise mad i små stykker, de voksne hjælper os på vej.
• Vi spiser selv og vi rigtig gerne hjælpe til, al det vi kan få lov til